98 11 13 33 Ekstreme momentnøgler til tunge applikationer

PRO-TIGHT™ Software

E-RAD med PRO-TIGHT™ processtyringssoftware
RAD Torque Systems B.V. er stolt over at kunne informere om sit samarbejde med De Jaeger Automation, som er et firma, der udvikler processtyringssoftware til tilspændingsanvendelser.
Som et resultat heraf kan RAD’s E-RAD BLU-serie nu forbindes med PRO-TIGHT™ processtyringssoftwaren, hvilket sørger for komplet proceskontrol under tilspændingsopgaver, der udføres med E-RAD-værktøjet.

 

Åben protokol
E-RAD BLU-serien kan oprette forbindelse til PRO-TIGHT™ ved aktivering af den åbne protokolindstilling i E-RAD-værktøjets menu. Når denne indstilling er aktiveret, kan E-RAD udveksle data med PRO-TIGHT™ programmet. PRO-TIGHT™ softwaren kører på en bærbar computer eller en tablet med Windows (forbindelse via Wi-Fi eller LAN). Når forbindelsen til systemet er blevet oprettet, kan en tilspændingsopgave konfigureres ved at vælge de foruddefinerede indstillinger for momentet/vinklen i E-RAD. I PRO-TIGHT™ programmet er der mulighed for at konfigurere både tilspændingen, stregkoden og brugeren. Med henblik på ”live” visning og logføring af data er der mulighed for at konfigurere en forbindelse til kundens netværk.

 

Fejlfri drift
PRO-TIGHT™ systemet sikrer, at brugeren få nøje anvisninger om brugen af E-RAD, så alle bolte strammes i henhold til proceduren. Og hver opgave kan logføres live i kundens ERP-system for at sikre 100 % sporbarhed. PRO-TIGHT™ styrer E-RAD aktivt på baggrund af den scannede stregkode, og efterfølgende aktiverer systemet den korrekte forudindstilling for momentet i E-RAD-værktøjet. Derefter viser systemet de påkrævede handlinger og tilspændingssekvensen på skærmen og tæller efter, om alle bolte er blevet strammet.

I forbindelse med tilspændingen informeres brugeren visuelt og hørbart om statussen på det igangværende arbejde. Hvis bolte er blevet sprunget over eller strammet to gange, registreres det af PRO-TIGHT™, som tvinger brugeren til at foretage en handling. Hvis brugeren ignorerer en fejlalarm, gennemføres opgaven ikke korrekt, og den udskrevne mærkat viser, at opgaven er ufuldstændig. Hvis denne mærkat scannes igen på et senere tidspunkt, angiver systemet hvilken bolt, der mangler at blive strammet, inden OK-mærkaten udskrives. På den måde er systemet stadigvæk fleksibelt, og alle resultater er synlige på mærkaten på det endelige produkt. Hvis der ikke scannes en korrekt opgave, aktiveres E-RAD-værktøjet ikke af programmet, hvilket forebygger fejl.

Det endelige resultat er 100 % sikkerhed for, at opgaven er blevet udført korrekt. Og med de tydelige visuelle anvisninger kan en bruger, der ikke er oplært, meget hurtigt lære at udføre opgaven.

 

Systemets komponenter
Det E-RAD PRO-TIGHT™ system består af følgende komponenter:

  • E-RAD BLU – alle momentnøglemodeller, med den seneste softwareopdatering
  • En BLU-styreenhed, hvor RAD har aktiveret indstillingen ”åben protokol”
  • PRO-TIGHT™ software (Pro-tight basic, Pro-Guidance, Pro-Connect)
  • Stregkodelæser, etiketprinter, USB-hub, signaltårn og Bluetooth-modtager (kan leveres i en kasse)